Råd til kvinder

Nogle kvindelige patienter har rapporteret om smerter ved samleje, navnlig efter operation i maven/bækkenet.

Du skal også være opmærksom på, at vaginalsex medfører en risiko for seksuelt overførte sygdomme, så I bør bruge kondom for at beskytte jer.2

Artikel udgivet den 07-02-2022

IBD-medicin kan påvirke den seksuelle udfoldelse

Kvinder, der tager antibiotika og/eller steroider, kan få en svampeinfektion i skeden, og det kan give ubehagelige symptomer som kløe og ømhed.1

I tilfælde, hvor der ses gentagen infektion, kan det være nødvendigt at behandle begge seksuelle partnere.2 Du kan finde yderligere oplysninger, der er relevante for begge køn her.

Analsex

Du kan som kvinde med IBD sagtens have glæde af analsex – med forsigtighed. Penetrationen kan ske med penis, fingrene eller et sexlegetøj. I skal dog være forsigtige, hvis du er øm i endetarmsområdet, navnlig hvis du er blevet opereret for nylig eller har analfistler (se afsnittet “Fistler” i artiklen “Generelle råd til kvinder og mænd“)2.

Du skal være opmærksom på, at analsex medfører en risiko for seksuelt overførte sygdomme, så I bør bruge kondom2.

Oralsex

Det kan være, du er bekymret for, om aktivitet i tarmen betyder, at oralsex er no-go. For at mindske bekymringerne kan I bruge en slikkelap, dvs. et lille stykke firkantet vinyl, der placeres over skedeåbningen eller endetarmsåbningen2.

Frugtbarhed og graviditet

De fleste kvinder med IBD har normal frugtbarhed og skal bruge prævention, hvis de ikke ønsker at blive gravide (se afsnittet “Prævention” nedenfor).4

Hvis du gerne vil være gravid, bør din IBD have været under kontrol i mindst 3 måneder, inden du prøver at blive gravid. Aktiv Crohns sygdom kan give nedsat frugtbarhed, så du kan få sværere ved at blive gravid4.

Hvis du oplever, at du har svært ved at blive gravid, vil den behandling, der tilbydes, afhænge af årsagen til problemet. Nedsat frugtbarhed kan skyldes IBD-symptomer, bivirkninger ved medicin eller komplikationer efter en operation. Behandlingen ved nedsat frugtbarhed omfatter medicin, operative indgreb og kunstig befrugtning via inseminering og reagensglasmetoden 4.

Din sundhedsperson kan give dig flere oplysninger og hjælpe dig med at finde en løsningsmodel.

Måske er du bange for potentielle arvelige misdannelser og muligheden for at videregive genetiske risici til dine børn5. Du kan få mere at vide om alt dette ved at tale med en fertilitetsekspert.

Prævention

Der er en række specifikke risici forbundet med p-piller og IBD.6 Eksempelvis kan kvinder med IBD, der tager p-piller, have forhøjet risiko for at udvikle blodpropper. På den anden side kræver visse lægemidler til behandling af IBD, at kvinder, der kan få børn, sørger for at bruge passende prævention til forebyggelse af graviditet (ofte p-piller), da de pågældende lægemidler enten har bivirkninger for fosteret eller ikke er blevet undersøgt hos gravide kvinder8. Du kan tale om prævention med din sundhedsperson.

Overgangsalder

Kvinder med IBD rapporterer typisk ikke om væsentlige ændringer i deres IBD-symptomer op til, under eller efter overgangsalderen. Hormonerstatningsbehandling har ikke været forbundet med ændringer i symptomernes sværhedsgrad7.

Screening og vaccinationer

Rutinemæssig forebyggende hpv-vaccination tilrådes for at reducere risikoen for livmoderhalskræft.2

Referencer:
  1. Crohn’s & Colitis Australia; https://crohnsandcolitishub.com.au/sexuality-and-ibd/
  2. Ford C, et al. (2019) Sex and Intimacy. In: Sturm A., White L. (eds) Inflammatory Bowel Disease Nursing Manual. Springer International Publishing; 2019: p369–75
  3. Crohn’s & Colitis UK; http://s3-eu-west-1.amazonaws.com/files.crohnsandcolitis.org.uk/Publications/sexual-relationships-and-IBD.pdf
  4. Crohn’s & Colitis UK; http://s3-eu-west-1.amazonaws.com/files.crohnsandcolitis.org.uk/Publications/Reproductive_Health.pdf
  5. Mountifield R, et al. Fear and fertility in inflammatory bowel disease: A mismatch of perception and reality affects family planning decisions. Inflamm Bowel Dis. 2009;15:720–725
  6. Rosenblatt E and Kane S. Gastroenterol Hepatol. 2015;11:592–601
  7. Rolston V, et al. The Influence of Hormonal Fluctuation on Inflammatory Bowel Disease Symptom Severity—A Cross-Sectional Cohort Study. Inflamm Bowel Dis. 2018;24:387–393
  8. Crohn’s & Colitis UK; https://www.crohnsandcolitis.org.uk/about-crohns-and-colitis/publications/methotrexate

DOWNLOAD

SPØRGEGUIDE

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.

Download ikon